Fra barnlig begejstring til benhård business
Året er 1985.
Der er kun én tv-kanal. Sendefladen fyldes ud af en statsminister, der hedder Poul Schlüter, som taler om noget, de voksne kalder ‘kartoffelkur’. Jeg selv er 13 år, og mit hoved er fuld af alt andet end politik og voksensnak. Faktisk kan jeg næsten ikke være i mig selv af ren energi. Jeg har lige startet min egen sportsvirksomhed og har fået min mor momsregistreret, fordi jeg ikke er gammel nok. Og ikke engang naboens lyshårede teenage-pige kan flytte mit fokus et eneste sekund fra det eventyr, der ligger foran mig.
Året er 2015.
Jeg har lige givet det sidste karmafyldte farvelknus til hummels administrerende direktør Søren Schriver efter min afskedsreception. Derhjemme er der 100 kanaler på fjernsynet, og sendefladen domineres af politikere, der taler økonomi og EU-politik. Jeg selv er 43 år, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af ren energi. Jeg har igen startet min egen virksomhed med mit eget CVR-nummer og momsregistrering. Og med undtagelse af min datter er der intet, der kan flytte mit fokus fra de opgaver og nye eventyr, der ligger foran mig.
Året er 2016.
Schiølin er lanceret som virksomhed, og kalenderen er – om ikke fyldt op – så næsten. Jeg har stadig den barnlige begejstring intakt, som da jeg var 13 år – også selv om hverdagen står på benhård business og bestyrelsesarbejde. På nogle måder er cirklen derfor sluttet. Og på andre måder er den først lige begyndt at tage form …